top of page
Psykens mørke side, narcissist
  • Forfatters billedeCristina Klastrup

NARCISSISTISK PERSONLIGHED

Opdateret: 18. sep. 2022


MYTEN OM NARCISSUS

Hvorfor bliver nogle narcissister?

Myten om Narcissus stammer fra græsk mytologi. Han var en smuk, ung mand, der blev anset for at være den smukkeste mand i verden. Alle kvinder blev forelsket i ham, men han fandt dem uinteressante, og havde nok i selv selv. Han knuste nymfen Echo´s hjerte, og guderne hævnede sig på ham. Han skulle blive forelsket i en, han aldrig kunne få. Ved en kilde blev han forelsket i sit eget spejlbillede, prøvede at kysse det, men druknede i forsøget. Narcissus blev derefter til en påskelilje. (Narcissus)


HVORFOR BLIVER NOGLE NARCISSISTER?

Ca. 80% af alle narcissister er mænd.

Alle personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er narcissistiske, men alle kan have narcissistiske træk, uden at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Vi har alle en snært at #narcissisme i os. Især i 1-3 års-alderen er vi meget narcissistiske – det er kun vores egne behov, der betyder noget. Børn i denne alder får normalt omsorg fra en voksen, men hvis børn bliver svigtet og ikke oplever omsorg, tryghed og kærlighed stoppes mange følelsesmæssige processer i udviklingen og en narcissist kan blive resultatet. Typisk er svigtet i 1-års alderen, f.eks. p.g.a. sygdom derhjemme, misbrug, forældre der ikke fysisk til stede. Narcissisme kan lappe ind over f.eks. #psykopati, #sociopati eller #borderline, så det kan være svært helt at gennemskue. Med flere forstyrrelser sammen, bliver disse personer noget af en udfordring. Omvendt kan en person der overforkæles og forgudes af forældrene også udvikle en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.



UNDERTYPER AF NARCISSISME

(Narcissister kan sagtens rumme flere af disse typer på én gang)

Storhedsvanvid og narcissisme

DEN ONDSKABSFULDE

Denne type kan minde om en psykopat og være ondskabsfuld, manipulerende, udnytte andre, får ofte høje stillinger – men har dog samvittighed i modsætning til psykopaten.


DEN GRANDIOSE

Den mest almindelige type, er typen med storhedsvanvid, der kun taler om sig selv, praler og skal have særbehandling. Det er den grandiose type, der vil være en folk ser op til, han vil forgudes og hans ego skal hele tiden fodres. Han kan gå sygeligt op i sit udseende og sin krop. Seksuelt handler det for ham om at tilfredsstille kvinder, kun for at styrke sit eget ego og egen formåen. Og kvinder har han et stort forbrug af. Han er meget udadvendt.


DEN SKRØBELIGE

Denne type er meget passiv-aggressiv, går meget i offerrollen og er ret sårbar. Der er tendens til depressioner, indre tomhed og typen er indadvendt. De afstraffer partneren med kølighed og afvisning. Han kan spille grandios for at få folk til lide ham, det dette er vigtigt for ham. Han virker følsom, skrøbelig og fuld af selvmedlidenhed. Han hader at være alene.


DEN INTELLEKTUELLE

Denne type er intellektuelt arrogant. Han er typen, der tror han ved bedst, ved alt, er velformuleret, er utroligt dygtige til at argumentere. Kan være en kølig sex-partner - eller endda sadistisk. Han kan væmmes ved kvinders kroppe. For ham er kvinder et redskab til at få afløb for sine lyster. Nogle gange er de helt aseksuelle.



KENDETEGN (Ikke alle disse punkter behøver at være opfyldt)

* Status og berømmelse samt at omgive sig med berømte er vigtigt for dem.

* Storhedsvanvid og grandiositet har de på den ene side og tomhed på den anden side.

* De kan være meget overlegne og arrogante. De forventer særbehandling.

* Opmærksomhedskrævende adfærd

* Alt drejer sig om dem og deres behov. * De har lært at forstå andre og sympatisere med dem, men altid kun for egen vindings skyld.

* De har et enormt behov for hele tiden at blive anerkendt og få opmærksomhed

* De er energisugere – de lever af andres energi.

* De har brug for folk hele tiden og hader sit eget selskab.

* De kræver og kræver, men giver intet igen. De er umættelige i deres efter opmærksomhed. * De bruger andre til egen fordel.

* De hader kritik – hvis de får kritik, bliver de afvisende, sure, vrede og nedladende.

* De har ofte en ensomhed og tomhed fra en barndom med manglende omsorg.

* De elsker luksus og dyre ting, der lugter af succes. De går også meget op i sit udseende.

* De går ofte ind i offerrollen eller lyver for at få opmærksomhed.

* De kan have flere elskere/elskerinder for at få ekstra opmærksomhed.

* De er bange for separation og for at blive ladt alene.

* De skyder altid skylden på andre - de selv er perfekte, og gør aldrig noget forkert.

* De får partneren til at føle sig mindreværdig og forkert.

* De bliver forelskede i selve forelskelsen. Et normalt forhold er svært, da de ikke har empati. * Har ofte ingen nære venner, da de kan være voldsomt krævende og er selvcentrerede.

* De er ofte jaloux

* De bruger ofte gaslighting for at manipulere med andre.

* Misbrug ses tit for at dulme tomheden og ensomheden.

* Det er oftest de nære relationer, der mærker narcissistens grimme side.

* De prøver at isolere partneren fra venner og familie, for at få partnerens udelte fokus.


Man finder ofte narcissisme hos skuespillere, militæret, politiet, reality-deltagere, ledere eller andre jobs, hvor de vil blive beundret og få opmærksomhed og magt.

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page