Overskrift 1

STRESS

Når kroppen oplever akut stress, udskiller den kamphormoner – også kaldet “kæmp-eller-flygt”-hormoner. Det er kroppens urgamle overlevelsesmekanisme, som aktiveres, når vi føler os truet. I stenalderen var det fx nødvendigt, hvis man stod ansigt til ansigt med en bjørn. Kroppen blev klar til kamp: blodet løb til musklerne, pupillerne udvidede sig, og de små blodkar i huden trak sig sammen for at minimere blodtab ved sår.

Når faren var overstået, vendte kroppen tilbage til sin naturlige tilstand. Men i dag er det ikke helt så enkelt.

Vi har stadig de samme instinkter, men vores trusler er blevet mere komplekse: travlhed, utryghed på arbejdspladsen, økonomiske bekymringer, konflikter eller gamle traumer. Mange mennesker befinder sig i en tilstand af kronisk stress, hvor kroppen aldrig rigtig får lov til at slappe af.

​

HVORNÅR HAR MAN BRUG FOR STRESSFRIGØRELSE?

Stress kan opstå på grund af aktuelle livsomstændigheder – men også som følge af uforløste traumer, f.eks. fra barndommen: vold, misbrug, svigt eller mobning. Hvis kroppen aldrig får bearbejdet disse oplevelser, kan de føre til længerevarende stress, angst, depression og fysiske sygdomme.

Andre udvikler stress efter langvarigt pres i voksenlivet – fx på grund af dårligt arbejdsmiljø, mobning fra en chef eller kollega, eller følelsen af aldrig at være god nok.

​​

TRAUMER

Når et menneske udsættes for et traume, sætter det sig ikke kun i sindet – det lagres i hele kroppen. Kroppen går i alarmberedskab, og alle sanser er i spil: syn, lyd, lugt, smag og berøring. Hjernen gemmer det hele som en slags “harddisk-optagelse”.

Derfor kan en specifik lyd, en duft eller et syn mange år senere trigge kroppen til at reagere, som om det hele sker igen. Det er dét, der sker ved PTSD (Posttraumatisk stress), hvor kroppen genoplever traumet igen og igen – uden advarsel.

​

Traumer kan have mange årsager, fx:

• Fysisk eller psykisk vold

• Mobning

• Ulykker og dødsfald

• Skilsmisse

• Krig eller naturkatastrofer

Nogle traumer er dybe og voldsomme, andre mere subtile – men fælles for dem alle er, at kroppen reagerer.

​

HVORDAN JEG ARBEJDER MED TRAUMER

Under en kropsterapeutisk behandling dukker der ofte følelser og minder op, når der arbejdes med bestemte muskelgrupper. Kroppen husker, og derfor kan fysiske spændinger ofte være nøglen til at forløse psykiske oplevelser.

Du behøver ikke nødvendigvis at kende traumets oprindelse – det vigtigste er, at kroppen får mulighed for at slippe det. Jeg kombinerer ofte kropsterapi med tankefeltterapi, som er særligt effektiv til dyb traumeopløsning.

​

Har du været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, kan du finde flere indlæg om dette emne på min blog.

​

​