Psykens mørke side, narcissist
  • Cristina Klastrup

EN BARNDOM I HELVEDE

Opdateret: for 20 timer siden

Dette er Aylas historie. Ayla er ikke hovedpersonens virkelige navn. Navne og steder er ændrede eller undladt af hensyn til de involverede.


DET DER SKER BAG MURENE...

Vold i hjemmet, fysisk vold, psykisk vold, traumer, seksuelt misbrug

Ayla er 34 år og opvokset på en gård med masser af dyr i Nordjylland. Det lyder jo umiddelbart meget idyllisk. Men bag murene er der alt andet end idyllisk. Her lurer både vold, svigt og seksuelt misbrug. Bag murene bor både en dysfunktionel mor og far. Derudover er der en storebror og 2 mindre søstre. Den ene af søstrene er Ayla, og det er Aylas historie, jeg her vil skrive, som hun selv husker den.



Aylas forældre møder hinanden tidligt i livet. Moderen bliver gravid som ca. 15-årig. Da moderen bliver 18 år, er der kommet flere børn til, og hun bliver gift med faderen. Så tidligt i livet står dette forældrepar med 3 børn. Faderen er meget aggressiv. Hans temperament kan eksplodere på et splitsekund, og han uddeler gerne tæsk til moderen. Nogle gange flere gange om ugen - andre gange går der længere tid imellem slagene. Moderen er bange for faderen, men kan samtidig også manipulere med ham, så hun kan få sin vilje.


Moderen kan sagtens vise Ayla kærlighed og omsorg - men kun for at vende på en tallerken. Hun kan i samme ombæring som hun giver Ayla et kram pludseligt give en lussing, hvilket efterlader Ayla meget forvirret, for hun ved ikke, hvad hun har gjort. Moderen er meget kontrollerende overfor sine børn, og makker de ikke ret, truer hun med at ringe til kommunen og få børnene fjernet. Derudover truer hun de 2 søstre, som er meget tætte, med at de så sikkert ikke kommer på samme børnehjem. Hun spiller børnene ud mod hinanden. Især Aylas søster kan moderen ikke lide, da søsteren svarer igen. Ayla prøver altid at glatte ud mellem moderen og søsteren. Mens søsteren svarer igen, vender Ayla det hele indad. Moderen truer også ofte med at hente faderen, hvis de ikke gør, som hun vil have. Hun ved lige så godt som børnene, at hvis faderen kommer, vanker der trusler og tæsk. Ayla får ind i mellem tæsk af faderen. Og når hun græder, bliver han endnu mere hidsig, så hun laver som ganske lille en pagt med sig selv: Hun må aldrig græde!



OVERGREBENE STARTER

Vold i hjemmet, fysisk vold, psykisk vold, traumer, seksuelt misbrug

Da Ayla er ca. 3 år, begynder faderen at befamle hende. Han piller ved hende når de tumler og leger, når han skal hjælpe hende med tøjet, eller når Ayla skal have skiftet ble. Når de leger, sørger han for at det er vildt, og han sætter sig på hende og kilder hende på maven og inderlårene. Selv om Ayla græder og siger stop, så stopper han ikke - tværtimod bliver det vildere. Ayla husker en fornemmelse af, at hans hænder var væmmelige. Det føltes forkert og hendes krop stivnede.


Faderens overgreb fortsætter år efter år. Overgrebene tager en drejning, da Ayla er ca. 8 år. Faderen kommer ind til hende om natten - ofte når moderen er på natarbejde. Nu skal Ayla også røre ved faderen, og det seksuelle misbrug bliver fuldbyrdet. Ayla er rædselsslagen, og ved ikke hvad der foregår, men hun ved, at det er noget forkert. Han tager hende også med i bad ind i mellem, hvor hun skal røre ved ham og hvor han rører hende.


Da Ayla er ca. 13 år, kommer faderen stadig ind til hende. Hun husker, at han holder hende for munden, så hun ikke kan skrige, mens han forgriber sig på hende. Hun er bange for, at han vil slå hende ihjel. Han siger ikke med ord, at hun aldrig må fortælle det til nogen - men hun ser det i hans øjne. Nogle gange når faderen er inde hos hende, hører Ayla fodtrin udenfor døren, men der kommer aldrig nogen ind for at hjælpe hende. Og dagen efter faderens overgreb, er moderen altid rasende på Ayla, uden at Ayla ved, hvad hun har gjort. Faderen tager tit Ayla på bagdelen, snitter hendes bryster i forbifarten, og som ung teenager skal hun sidde på hans skød, mens han aer hende på lårene. Ayla føler sig svigtet af begge forældre. Hun føler sig ikke passet på.


Overgrebene foregår mest om aftenen og natten. Ayla husker en gang, hvor hun er i stalden for at hjælpe med at fodre hestene. Hun går ind for at hente noget i et opbevaringsrum, da faderen kommer ind i rummet til hende. Her forgriber han sig igen på hende.


Ayla får tæsk flere gange om ugen, for når faderens temperament løber af med ham er der både fysisk vold og trusler. I nogle perioder er der ingen tæsk. Der kan være perioder hvor faderen er larmende stille. I disse perioder vil han ikke svare, når man taler til ham. Hans psykiske terror virker lige så voldsomt, når han er stille. Ayla kan bare vente på, hvornår han eksploderer igen. Den dag i dag reagerer hun kraftigt på, når folk er stille på den måde, som faderen var.


Pigerne skal agere husmor for familien. De skal smøre madpakker til faderen og deres bror, og de skal lave mad, så snart de er gamle nok. Maden skal stå klar præcis kl. 18.00, og der skal være kød, sovs og kartofler. Hvis der er det mindste i vejen med maden, bliver faderen meget vred.



VÆK FRA FAMILIEN

Vold i hjemmet, fysisk vold, psykisk vold, traumer, seksuelt misbrug

Faderen bliver mere og mere hidsig. Særligt én bestemt dag står mejslet ind i Aylas hukommelse. Familiens hund bliver ved med at gø, og faderen bliver så rasende på hunden, at han løfter den op, og hamrer den ned over sit ene ben, så hunden brækker ryggen. Dette er frygtelig traumatisk for Ayla at se på. Både faderen og moderen er voldelige overfor dyrene. Moderen kan finde på at slå og sparke dem, og faderen både slår, sparker og kaster med dyrene. Ayla har hele sit liv båret på ekstremt meget skyld. Skyld over ikke at kunne redde sin søster, og ikke at kunne redde dyrene. Hun føler også skyld over ikke at have sagt det til nogen, og over at hun ikke har blandet sig.


De færreste ved, hvad der foregår i familien. Og de få der ved noget, gør intet for at hjælpe. Faderen er vellidt, men respekteret, da man kender til hans fortid, hvor han slog en proper næve. Når han og moderen er i byen sammen, er hun den stille - hun tilpasser sig - og er ligeledes vellidt. Faderen kan til festerne ikke holde fingrene fra andre damer. Forældrene er heller ikke blege for at gå over til naboen og drikke øl, mens deres små børn bliver ladt alene hjemme.


I skolen går det ikke godt. Ayla har problemer med indlæringsevnen, så hun spørger rigtig meget, og det gør lærerne sure på hende. Pigerne i klassen kan ikke lide Ayla, men det kan drengene til gengæld, så dem hænger Ayla ud med, da de er hendes venner.


Årene går. Da Ayla bliver 15 år, stopper faderens overgreb. Ayla er begyndt at gå til boksning, og får nu mere fysisk styrke samt bevidsthed om, hvad der foregår i hjemmet. Hun mener, at det får faderen til at stoppe sine overgreb. Hun vil gerne uddanne sig til tjener. Hun får hjælp fra nogle voksne venner, som skaffer hende et job i Sønderjylland. Ayla er lykkelig, for nu kan hun komme væk. Moderen vil have, at hun finder en læreplads tæt på hjemmet, men det er ikke Aylas plan. Ayla vil gerne have søsteren med til Sønderjylland, men det får søsteren ikke lov til. Så Ayla tager i stedet sin kæreste med, så hun ikke er alene. Og her starter historien om Ayla og Henrik...



FRA ÉN KRÆNKER TIL EN ANDEN
Vold i hjemmet, fysisk vold, psykisk vold, traumer, seksuelt misbrug

Ayla møder Henrik en aften i byen. Henrik vil gerne være en del af Aylas brors slæng. Han er en stor og muskuløs fyr, præcis som Aylas bror og far. Aylas far har taget steroider i nogle år og styrketrænet meget. Hans temperament er steget eksplosivt i takt med misbruget. Men Henrik ligner en fyr, der kan give Ayla tryghed, og det tiltrækker hende. Det er ikke en seksuel tiltrækning. De indleder et forhold, og Henrik tager med til Sønderjylland. Henrik arbejder ikke i starten, men får senere nogle små bijobs, hvor han ikke tjener meget. Det er Ayla der tjener pengene. Hun arbejder mange timer. Ofte mellem 10-16 timer hver dag. Hun har fra starten gjort det klart for Henrik, at der ikke kan blive noget seksuelt imellem dem. Hun kan ikke overskue det. Og det har han accepteret.


Hun opdager det ikke, men stille og roligt bliver hun igen offer for psykisk vold. Henrik er meget jaloux, og ind i mellem møder han op på Aylas arbejdsplads for at kontrollere hende. Hendes chef bliver sur over det, og vil ikke have sådan en type til at rende rundt på restauranten. Ayla går tit i byen efter arbejde, og kommer fuld hjem. Det er her, hvor de seksuelle overgreb fra Henrik starter. Han udnytter hendes fuldskab - og hende. Han udnytter hende også økonomisk. Hun forstår ikke, hvor hendes penge bliver af, men finder små poser med hvidt pulver i Henriks jakkelommer. Han er nu også begyndt at blive fysisk voldelig.



På et tidspunkt skal de en tur hjem til Nordjylland. I bilen er også Aylas store hund og hendes kat. Katten sidder i en transportkasse. Pludselig bemærker Ayla en fremmed duft. En duft af parfume - og det er ikke hendes parfume. Hun konfronterer Henrik, og et skænderi starter. Han stopper bilen, de stiger ud og han vil til at slå hende. Dette forhindrer hunden dog, som forsvarer Ayla. Ayla stopper forholdet til Henrik denne aften. Hun har fået nok. Henrik sætter hende af på en sønderjysk station kl. 3 om natten. Det er frostvejr, og det næste tog kommer først om morgenen. Hun ringer til sin mor for at høre, om hun vil hente hende. Moderen er tosset over at blive vækket, og nægter at hjælpe. Ayla ringer til sin søster, som får fat på Aylas voksne venner, der hjalp hende med en læreplads - og de kommer hende til undsætning. Henrik har stadig hendes kat i bilen, og da hun langt om længe får den udleveret en uge senere, sidder den stadig i kassen i sin egen urin og afføring. Den er tynd og udmattet. Den er ikke blevet fodret i en uge...


Ayla flytter i en ny lejlighed. Her begynder Henrik at stalke hende. Han holder ude foran lejligheden og holder øje med hende, og dette står på i nogle måneder. Men pludseligt holder han op, og hun ser ikke mere til ham. Efter et års tid sender en ven en avisartikel til hende. To unge fyre er kørt galt, og som Ayla husker det, døde de begge. Profilen og bilen matcher Henriks.


På et tidspunkt får Ayla et job på Fyn, hvor hun bor sammen med sin søster. Ayla har stoppet kontakten med sin familie. Hun taler kun med sin søster. Mens de bor sammen, er søsteren i en periode i udlandet, og Ayla begynder at drikke heftigt i denne periode. Hun arbejder konstant, drikker - også på jobbet - og spiser ingenting. Hun taber sig omkring 15 kg på 3 måneder. Hun bruger arbejdet og alkoholen som en flugt fra virkeligheden. Hun har endda flere jobs.


KROPPEN BEGYNDER AT SLADRE

Så møder Ayla sin nuværende partner, som hun flytter til Sjælland med. Ayla bliver restaurantchef, men må give op på grund af fysikken. Hun får i stedet et kontorjob - og så starter hendes krop med at sladre om fortiden....


Vold i hjemmet, fysisk vold, psykisk vold, traumer, seksuelt misbrug

Først kommer hovedpinerne som en pulserende smerte i baghovedet. Så kommer kramperne i venstre side af kroppen. Ayla bliver indlagt og undersøgt, men man finder ikke noget. Ayla begynder også at få anfald med blackouts. Hun bliver testet for epilepsi, og får diagnosen psykisk non-epileptisk anfald. Hun starter i psykoterapi, men her må hun ikke dele sin historie i gruppen, da de mener den er for barsk, og behandlerne kan ikke håndtere den. Hun får ikke den hjælp, hun har brug for, og hun får det værre. Hendes behandlere fortæller hende, at tanker bliver til handlinger, og Ayla får en kæmpe skyldfølelse, da hun tror at alt, der skete i hendes barndom, er hendes egen skyld.


Hun kommer derefter i behandling for senfølger af seksuelt overgreb, og får diagnosen Kompleks PTSD - altså Post Traumatisk Stress Syndrom. Behandlingen hjælper hende til dels, men hun er endnu ikke klar til at tale om det, der er sket. Hun prøver rejser med bevidsthedsudvidende stoffer under supervision, for at få stoppet sin voldsomme trang til kontrol. Den voldsomme trang til kontrol er opstået, da hun hele sin barndom ikke har haft nogen kontrol over sit liv. Hun var været dissocieret i forhold til sin krop, og har en fornemmelse af ikke at være i sin krop. I behandlingerne med bevidsthedsudvidende stoffer, får hun lavet en tidslinje, som hjælper hende med at se det hele mere systematisk. Og dette gør en forskel for hende.


HVORDAN HAR AYLA DET I DAG?

I dag bor Ayla stadig med kæresten, som nu er blevet hendes kone. De har fået et barn og købt hus. Jeg spørger Ayla om hun nogensinde har overvejet at melde sin far. Men Ayla kan ikke overskue det. Hun er bange for, at ingen tror på hende, da hun ikke har beviser.


Hun er startet i flexjob. Hun rammes stadig ind i mellem af selvhad og har svært ved at finde sin plads i verden. Hun har også stadig svært ved at græde, for når hun græder, er det meget voldsomt. Hun sover dårligt om natten, og kan nogle gange ikke gå i seng, fordi et soveværelse er en grim reminder om fortiden. Hun har konfronteret sin mor med det, der skete. Moderen har indirekte indrømmet, at hun vidste, at der foregik noget mellem Ayla og faderen. En direkte indrømmelse har Ayla aldrig fået. Ayla kæmper stadig for at få det bedre og slippe af med dæmonerne fra sin fortid. Hun kommer mere og mere ovenpå, og perioderne med nedture bliver langsomt færre. Jeg beder Ayla komme med et par gode råd til andre i samme situation:


"Tro altid på din egen sandhed. Jeg har altid bildt mig selv ind, at jeg var skør. Det ved jeg nu, at jeg ikke var og er."

"Få det sagt højt, få det sagt højt, få det sagt højt! For din egen forløsning. Det bliver mere virkeligt i kroppen, og det kommer op til overfladen, så du kan begynde at arbejde med det. For mig har det ikke været vigtigt, hvilken uddannelse mine terapeuter har haft. Det har tværtimod været relationen og dybden af terapien, der var vigtig. Jeg har benyttet både psykiater, psykolog, psykoterapeut, psykomotorisk terapeut, healer, homøopat og clairvoyant. Alle har hver især hjulpet mig videre i min helingsproces. Find det, der virker for dig.


MINE EGNE BETRAGTNINGER


Cristina Klastrup, den hele krop, kropsterapeut, psykosomatisk traumeterapeut
Cristina Klastrup, den hele krop

Når jeg taler med Ayla, slår det mig, hvor reflekteret hun lyder. Hun virker rolig, når hun fortæller om sin barndom, og det er tydeligt, at hun har arbejdet meget med sig selv. Der er dog stadig meget uro indeni. Mange misbrugte går med en kæmpe skyldfølelse over det, der er sket. De føler skyld over, at de ikke gjorde noget eller kæmpede mere under overgrebene. De har svært ved at acceptere, at det ikke at gøre noget, også er at gøre noget. Kroppens automatiske reaktion kan være at den fryser, så man føler sig handlingslammet. Et lille barn kan ikke forsvare sig mod en voksen, og instinktivt ved barnet ofte, at hvis det gør modstand, kan det blive endnu farligere. Så kroppen kapitulerer for at overleve. Her sker der ofte det, at den misbrugte dissocierer fra sig selv. Det vil sige, at adskille sig selv fra kroppen. Nogle ser sig selv udefra - en ud-af-kroppen -oplevelse. Det er hjernens måde at beskytte dem på.


I mit arbejde som kropsterapeut og psykosomatisk traumeterapeut, arbejder jeg med hvordan krop og sind hænger sammen. Alt hvad vi oplever i livet, huskes af kroppen. Traumer kan ligge gemt i årevis, for så at komme op til overfladen i glimt (flashbacks), hvis noget trigger den. Det kan være et syn, en lugt, en lyd, en smag. Alle sanser er aktiveret, når et traume opleves. Og det hele lagres på harddisken. Når traumer bliver undertrykt eller fortrængt, kan de vise sig i form af fysiske skavanker. Dette er også hvad der skete for Ayla. Mens kroppen er i stressfasen, mærker hun ikke sig selv, men da der kommer mere ro på - bl.a. ved at få et kontorjob i stedet for det stressende tjenerjob samt finder en god partner, så begynder kroppen af regenerere. Og SÅ mærker hun pludselig sig selv. Symptomerne vælter frem, og lægerne kan ikke finde nogen fysisk forklaring. For smerterne stammer fra hendes traumer.


Ayla har taget kampen op og kæmper stadig den dag i dag. Hun er et tydeligt eksempel på, hvor dybt en barndom som hendes, sætter sine spor i et menneske. Det kræver års arbejde med sig selv at blive nogenlunde hel igen. Heldigvis er hun et godt sted nu med en støttende partner og en god portion gå-på-mod. Hun vil være fri af fortiden, og hendes kæmpe indsats begynder så småt at bære frugt. Jeg hepper på dig, Ayla.



Har du været udsat for et seksuelt overgreb inden for de sidste 7 døgn, så kontakt Center for seksuelle overgreb: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-seksuelle-overgreb/unge-og-voksne/Sider/har-du-vaeret-udsat-for-et-seksuelt-overgreb.aspx


Afdeling for Kvindesygdomme, afsnit 5032. Opgang 5, 3. sal Tlf.: 35 45 50 32 Telefontid: hele døgnet En sygeplejerske besvarer telefonen Det er vigtigt altid at ringe før eventuelt fremmøde

Er overgrebet sket for 1 uge og 4 uger siden, så kontakt:

Center for Seksuelle Overgreb Tlf.: 35 45 50 32 Telefontid: Mandag-fredag kl. 8-15 En sygeplejerske besvarer telefonen

Har du været udsat for et seksuelt overgreb for mere end 4 uger siden, så kontakt: Center for Seksuelle Overgreb Tlf.: 35 45 97 78 Telefontid: tirsdag kl. 9-11 og torsdag kl. 13-15 En socialrådgiver besvarer telefonen​


ELLER Kontakt CSM - Center for seksuelt misbrugte her: www.csm-danmark.dk




38 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle